Anderledes Nyttig Tale Internationalt og Kammeratlig Radise Idyl Globalt...
Fredelige nyheder siden 1887
Hjem sære hjem            Anti-krig            Antik-rig           Esperanto Cirklen?       
Bang! Bang! Bang!

(af en næsten anonym Marie Holdt)
"Der skal være cirka 8 nyheder,
som vækker bekymring for hver gang vi har én god", sagde en kendt TV-journalist engang.
Jeg var der for at lære lidt tommelfinger-regler.

KLIP!
Ja, undskyld men du har læst i ti sekunder...
Her skal være et klip, fordi billedet står stille og du keder dig. Det har nogen regnet ud. Jeg skynder mig at bruge ord som "økonomisk" og "dårligt", så du læser bekymret videre...

KLIP!
-og ny overskrift:
"Alvorlig international krise"

Krig er en gentagelse af noget vi har hørt før. Derfor skal den sælges på nye, sjovere måder. Store mediehuse finder på overskrifter som:

"Voldsomme uroligheder",
"Kaotiske tilstande",
"Betydelige skader på militært materiel", "Store civile tab"
eller
"En dybt deprimeret kanin uden ejer"
(den sidste er den gode nyhed, for kaninen overlevede jo)

KLIP!
Hov!, hvad har de TV-folk gang i?
Hvor er det virkeligt sjove? For de prøver vel ikke at sælge mig den alvorlige side? Hvis de ville det, så skulle de jo sætte sig rigtigt ind i tingene.

KLIP!
- og ny overskrift:
"Dybdeborende journalistik"

Nej, jeg synes stadig det lyder sært. De læser jo noget fra en skærm bag kameraet. Jeg vil se at der er hjerte og hjerne med i det...
Hvis de virkelig viser mig mennesker dø for en uniform eller et vandhul, så vil jeg jo have mulighed for at gøre noget? Redde nogen for eksempel? Ellers giver det jo minus mening at sidde og slupre krige i sig og stirre med firkantede øjne på en kop te, når det er helt udenfor min magt at gøre noget?

KLIP!
Det er nu almen viden at en sofa-
kartoffel aldrig flytter sig mere end
9 milimeter, så de TV-folk må for min skyld gerne slå krig sammen med vejrudsigten: "Se, her kommer kulde, her kommer vind og de hvide fnug er radioaktivt affald fra den søde svampe-bob-bombe dér"...

KLIP!
Nej, gentagelse fremmer ikke forståelse. Bliver pointen måske sjovere anden gang? 
Det er sikkert ikke af ond mening at vittigheden bliver anstrengende. De prøver jo at løfte stemningen og ligesom afvæbne med et "bombesikkert" grin... Tænk, overlevede den deprimerede kanin? Det er jo næsten smukt. Jeg vil gerne afvæbnes og man skulle jo nødigt miste appetitten helt.

KLIP!
Nu slukker jeg, men først vil jeg give TV-folkene et par nye overskrifter at lege med.
Det ser jo ud til at de mangler inspiration.
Overskrifterne kan bruges frit. Der mangler kun historien, men den kan jo altid sendes direkte fra "Verdens brandpunkter".
Her er de overskrifter jeg gerne vil se i aftenens nyheder:

"Bevidst udlevering af holdbare aftaler om evig fred" 
"Omfattende fred i verdens hjørner", "Tilstrækkelige kram"
og "Overskud af klatkager".

Sådan.

Humor for fred!

(Af Antikrigs Udsendte)
Omkring 1887 blev noget humor lagt i grønt slim.
Men, en eller anden klovn havde glemt at lægge låg på!
Derfor blev det hurtigt en ret tør humor.

Med frisk humor kunne mennesker gøre verden bedre.
Alle mennesker i alle kulturer kunne være lige, pengene kunne undværes. Men, hvad gør det ved mennesker, når der er mangel på frisk humor?
Antikrig tog puls, temperatur og tegnebog fra mennesker med uventet morgenhår:

"Det betyder noget nu", udtaler en tilfældig,
"for uden den dugfriske, syltede humor vil alle kontroversielle forslag lyde som…ææææh".

"Kontroversielle?", foreslår Antikrigs Ulastelige.

"Ja, og ingen ved hvad ordet betyder", siger den tilfældige og smiler som en fra Bee Gees.


"Vi kunne bruge håndtryk eller give ord videre", foreslår en person.

"Måske i bytte for selverkendelse, jordforbindelse og bare fødder?" spøger en anden. 

"Det forslag har jeg hørt før. Det ender ligesom forslaget om uldne astronauter på økologiske rumrejser", udtaler en ekspert.

Efter den sidste udtalelse var der kun ét at gøre.
Antikrigs Udskældte porter gik hjem i fladtrykt stilstand.

Humor blev fra den dag et krydderi.
Det står nu et sted mellem ros Marinen,
stjerne Anis (Latin: Pimp i Nella) og Grøn peberspray.

Marie fra Esperanto Cirklen har prøvet at bruge det sære krydderi:
"Hver gang jeg prøver at give min livret et drys, så falder låget af og bliver en del af retten.
Det er dér alt bobler op og vokser ud over alle kogeplader.
Nogle gange når jeg at råbe:
Wåw, wåw, wooooouw! Kom og se! Det ligner jo et ansigt!"

En dag fik Marie en idé til forbedring af hendes livret.
Men, det viste sig at smage sjovt.
"Ja, briller af løgringe blev aldrig en succes.
Hverken som kagepynt eller som beskyttelse mod radioaktiv stråling".

Marie lovede derfor at holde idéen for sig selv og
Antikrig lovede aldrig at skrive noget.

 
Hvad sker der?

Hvis skolebørn i krigshærgede lande
fik lov til at bestemme, så ville de nok
afvæbne soldaterne...
Det har en kunstner måske tænkt da han lavede denne graffiti på en mur i Jerusalem?