Anderledes Nyttig Tale Internationalt og Kammeratlig Radise Idyl Globalt...
Fredelige nyheder siden 1887
Hjem sære hjem            Anti-krig            Antik-rig           Esperanto Cirklen?       
 
Hvordan bliver man antik-rig?

(af Marie Holdt)
Hvad er mest værd:
De nyeste grønne bukser?
De gode, gamle, stinkende tøfler?
Nyt eller gammelt?

Det kommer selvfølgelig an på hvad jeg mener har mest værdi. Så kan andre grine af mig og jeg kan grine med.
Meget har værdi -  hvis man lægger mærke til det.
Det mest værdifulde er selvfølgelig det jeg har haft længst, det som jeg lægger mærke til hver dag og som er helt uundværligt. Faktisk har alt det andet ikke stor værdi uden denne ene ting...

Jamen, er det øh, taler du om..?

Chokoladekiks?

Niksenbiksen!
Jeg taler om mit vækkeur.

Hvis jeg ikke blev vækket om morgenen,
næh vent nu lidt!
Vækkeuret har det jo med at vække mig til noget...?
Nårh ja! Jeg taler om livet. Morgengrimt som det er!
Selv når jeg ligner en kiwi-fugl i spejlet, så er det jo stadig den bedste mulighed for noget bedre. Jeg kunne f.eks. blive vant til at ligne en kiwi-fugl?

... Altså, bittesmå øjne, blødt næb, pjusk-hår og en konstant frygt for at lægge æg der er større end mig selv. Hvorfor ikke?
Der er trods alt mere kiwi i livet end i alternativet.
Livet er også klart den nemmeste mulighed for at få flere muligheder  - og de er der helt sikkert, mulighederne...

Åh nej, de muligheder er ikke til at finde rundt i!
Det er indviklet og kaotisk og...

Ok. Der er nogle uoverskuelige, men også en masse fantastiske, gode muligheder.

F.eks. alle de ting som jeg troede at jeg umuligt kunne overskue,
hvor en eller anden selvhjælps-bog sagde:
"det er pisse-hamrende-nemt og det er bare dig, som er et fjols",
men hvor virkeligheden trods alt kun beviste det sidste.
…eller øh?
Dér hvor alt var noget bøvl, som lykkedes alligevel, delvist lykkedes eller slet ikke lykkedes...
Dér hvor jeg gjorde mit næstbedste og det var godt nok.
Jeg kiggede verden lige ind i øjnene og sagde:
"Ha-haaa, jeg blinkede først!".
  
Jeg mener der er værdi i det meste, når man leder efter værdi.
Det handler ikke om hvad du køber eller sælger, men om den sociale værdi. Hvis ingen kunne se dine nye grønne bukser - hvad var de så værd?

I Esperanto Cirklen er jeg med til at genbruger vi alt fra grønne tøfler til et antikt sprog. Det giver masser af muligheder som jeg aldrig havde tænkt på. Jeg har nu kontakter over det meste af verden. Jeg udvider mine muligheder for at lære flere sprog og jeg får pustet nyt liv i flere af mine interesser:
Jeg maler, komponerer musik, læser og snakker (på Esperanto og andre sprog) eller laver en hjemmeside som den du kigger på lige nu.

Jeg vender tingene på hovedet, for verden kan vende som den vil i mine tanker. Der er dårlige nyheder nok. Derfor vil jeg (og andre) give plads til de gode nyheder.

Nogle få er rige på penge, men vi er alle rige på erfaringer og det er vigtigere.
Penge er nok alligevel det sidste du ville tage med til en øde ø.
Når noget kikser så har du stadig erfaringerne med dig. 
Erfaring er alt fra information, værdi, følelser, kreativitet, fornuft og overblik.
Det er der alt sammen og det falder ikke overbord.

For mig gælder det om at udvikle det hele livet.
Jeg tror at vi alle sammen er nogle fjolser, men vi er også verdensmestre.
Det gælder om at give plads til at være begge dele.
Der vil altid være fejl. Der vil altid være ting, der kommer i vejen. Der vil altid være hurtige "sådan løser du alle problemerne".
Jeg synes bare det er tid til at vende det hele på hovedet:
Fejl er bevis på mod. Du laver ingen fejl ved at gøre intet...
Hvis du tænker "jeg burde have gjort noget" så er det ofte for sent..

Problemer kan være uendeligt små, men når du leder efter dem - så kan de virke uendeligt store.
De hurtige løsninger er sjældent dem du får mest erfaring fra. Der findes altid flere muligheder, men det er svært at læse når man aldrig har lært alfabetet. Den gode udvikling tager tid og kræver noget før den giver frugt. Nogle kalder det livslang læring og det lyder lige så smukt som det er. Der er lys og liv i den grønne pære.

At tale Esperanto er en måde at dele erfaringer med hele verden. Jeg synes det er tid til at berige verden, tid til at dele af den overflod vi alle har, tid til at modtage de gaver andre har at give. Alle mennesker har et eller andet at bidrage med.

Alle liv er værdifulde.
Verden har værdi.
Vi kan se det fordi vi er i den.

"Ret din opmærksomhed mod værdi
- og du finder værdi i alt".
Marie Holdt :-)






Brug og smid sæk?

(af en næsten annonym Marie Holdt)
Hvis man gemmer gammelt ragelse længe nok, så får man en gyselig antikvitet. Pludselig er den gamle computer fra 1995 lige det man gik og manglede. Dér er jo det nostalgiske program til at lave simple, sjove ting! Hver gang der har været en periode med spørgsmål som: "hvorfor i alverden har jeg ikke en iPhone?", så er der altid en lille stemme, som råber: "simpelt, så simpelt som muligt". Jeg føler mig pludselig rig fordi den stress som andre jagter rundt efter er komplet ligegyldig. Jeg har min gamle, skrat-skrot-computer og den skal da bare have lidt gaffa-tape! Måske bruger jeg endda fem minutter på at ordne de små høre-bøffer og så skal drømmene om verdensfred ud på det store internet...
Høre-bøffer repareret med grydesvamp efter "Jørgen Clevin - metoden":

Vend om nu!
Billedet "Please make a U-turn" er ikke en collage, men et rigtigt oliemaleri. Det er venligst udlånt af maleren Erik Lindberg, som malede det efter en køretur hvor hans GPS gik amok og ville have ham til at køre imod kørselsretningen på motorvejen. Han havde før turen genbrugt det klassiske motiv "pigen med perleøreringen" af en anden kendt maler.