Opråb!

I en tid hvor uskyldige mennesker er bange for at gå med kniv, bange for om naboen går med kniv og bange for den plet på æblet, som var nemmere at fjerne med en kniv....

I denne tid sender vi unge mennesker ud i verden for at lære dem at bruge våben.
De lærer at alt i uniform må dræbes og at opvasken kan vente til i morgen.

Engang var krig en slags sport, som gik ud på at et hold uniformer dræber et andet hold uniformer...
Kampene startede med et emne.
Det kunne være religiøst, politisk eller bare et spørgsmål om at tage hvad man ville uden at spørge først.

Nu er krig blevet mere indviklet og foregår på slags markedsplads.
Hvordan kan man pakke noget grimt ind - så folk alligevel køber det?
Alle hjørner af den menneskelige psyke bliver drejet og alle unge "mangler et eller andet i deres liv". Det bliver så udnyttet af forskellige industrier og magtsyge mennesker.

Men en ting er krig i lande langt væk - noget andet er din egen baghave.
Forestil dig at en ond diktator truer dit land. Hæren har brug for dig.
- Vil du være kujon eller helt?
Tænk lige over det, så vender jeg tilbage senere...



Forresten, hvad valgte du tidligere?
Kujon?
Helt?
Lagde du mærke til at det var et trick-spørgsmål?
Der var kun to muligheder og intet kunne gradbøjes eller kombineres.
Hvad nu hvis du ikke vil være en kliché?



bla bla bla bla bla bla bla bla  bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla  bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla  bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla  bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla  bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla  bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla  bla bla bla bla bla bla bla bla

Esperanto Cirklen præsenterer:




Slap af i den bedste stol,
start radiofonio,
lyt og læs nyhederne imens...
Anderledes Nyttig Tale Internationalt og Kammeratlig Radise Idyl Globalt...
Fredelige nyheder siden 1887
Fredelige nyheder siden 1887
Hjem sære hjem            Anti-krig            Antik-rig           Esperanto Cirklen?       
Kontakt (BilletMrk.764LiterSyltetAgurk):
Du var en mand med små, runde briller. Vi mødtes i vinteren 1905. Du havde tabt en vante og jeg forsøgte at hjælpe, men du skreg: "Vi estas freneza!". Kontakt mig hvis du stadig har min vante. Her er det nyeste foto af min trøje fra dengang:


Starter du altid med bagsiden?

(Dybt videnskabelig artikel af en tilfældig eks-pert)
Hvis du lige har forvekslet en iPad med en indbagt pizza, så er der stor risiko for at du er typen, som læser bagsiden før forsiden...

Når et menneske altid starter med at læse bagsiden af avisen, så er der tale om en helt speciel type.. Det er typisk en, som sidder i kviksand til halsen, mens der funderes over om det ville være en god idé at flytte til nordpolen straks eller om det var bedre at vente til isen er smeltet. Denne helt specielle type er den samme som altid vil forsøge at få pudekamp anerkendt som olympisk diciplin.
 
Et menneske som læser bagsiden går glip af 99% af de livsvigtige nyheder. Det er mindst lige så slemt som at se TV-avisen to gange på samme dag. Selv om man gør sit bedste kan man altså ende med en bagside.
Men, ét er selvfølgelig når helt specielle typer ender her - noget helt andet er når almindelige mennesker og små, bløde marsvin ender på bagsiden.

Ved en sammenblandning af uheld og opera sker det at et helt almindeligt menneske sidder fast i en bagside på internettet og forgæves prøver at pakke fisk ind i den. Frustrationen over den slags kan få en til at starte en krig eller i værste fald drikke kaffe. Derfor arbejder Web-mosteren på Antikrig altid 24 timer i døgnet på at finde en løsning.
Vi har undersøgt hvordan det går:
"Jeg kan se at alle advarsler på computeren virker perfekt", udtaler Web-mosteren, "nu er det kun alt andet, som ikke virker". Web-mosteren har dog fundet ud af en enkelt udvej fra bagsiden: "Nnnnjaaa, der er en grøn pil oppe til højre på siden", siger hun og sætter et tyggegummi fast på skærmen, "så det er ikke komplet umuligt".

Med denne opløftende besked er der håb for fremtiden.



Du er også i live!

Ja, det er bare én af de mange vigtige grunde til at du læser denne side.
Hvis du havde glemt at trække vejret i eksempelvis en times tid, så ville der kun være en hånddukke til at læse denne nyhed.

En anden vigtig grund kan være at du føler dig suget til avis-bagsiden. Det er selvfølgelig langt ude og på redaktionen kan vi ikke for alvor gøre andet end at ringe til hjemmeværnet eller skifte emne i en fart.

Det er sandsynligt at du er kommet hertil fordi du er mere sær end du troede, men det kan også være at du bare gerne vil arbejde for fred og flere delfiner i verden...

Uanset hvad, så er du velkommen her.



Fred nu!

Og bla bla bla bla bla bla bla bla  bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla  bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla  bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla  bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla  bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla  bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla  bla bla bla bla bla bla bla bla

Frivilligt arbejde (BilletMrk. 580010):
Du kan lære 2 klassiske replikker:
"Det her er en åbenlys fejl" og
"Hvordan i alverden kommer man ned fra scenen?". Det er din største drøm at lave frivilligt arbejde - ligegyldigt hvad.
Du kan se dig selv som hovedrollen i det musikalske lystspil:
"Esperanto
- mens vi venter på vejrudsigten
"

Byttes (BilletMrk. 66613):
Kano. Utæt. Har sejlet "råddent" cirka 10.000 sømil, men er rådnet på en antik, patineret måde. Byttes til Esperanto-ordbog eller en hel masse mælkekartoner, som er sat sammen til en "tømmerfløde".